Hej, mit navn er Verner Qvotrup
På siden vil jeg fortælle lidt om mine interesser og hobbies.
AMATØRRADIO hvor jeg siden 1973 har haft sendetilladelse (certifikat) med kaldesignalet OZ9XU, senere også 5P5Q og OV5O.
Dette fylder dog ikke så meget på denne hjemmeside, da det er overført til et selvstændigt domæne, WWW.OZ9XU.DK.
Du kan klikke på linket eller klikke på “Amatørradio” i menuen. Siden åbner i et nyt faneblad.
FASTNET TELEFONUDSTYR. Udsprunget af mit tidligere arbejde som teletekniker. Tips og tricks, samt vejledninger kan findes her.
Brug menuen “Telefonsider” og siden åbner i et nyt faneblad.
ASTRONOMI som siden min ungdom har haft min store interesse. Som aktiv radioamatør skulle man tro, at det var RADIOASTRONOMI jeg havde mest interesse for, men det er ingenlunde tilfældet. Jeg foretrækker at kigge på himmellegemerne gennem et optisk astronomisk teleskop.
Desværre er hobbyen for tiden nedgraderet til stort set ingenting, dels bor jeg et sted med meget lysforurening og med en fremskreden alder orker jeg ikke at skulle kører ud i landskabet med udstyret og finde et mørkt sted, dels er det næsten aldrig skyfrit mere og savner vinteraftener med en frostklar himmel.
Mit frivillige arbejde for TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING hvor jeg siden 2006 har varetaget funktionen som redaktør for foreningens medlemsblad, Telegrafkureren. Siden 2009 også webmaster for foreningens hjemmeside, WWW.TRS1949.DK
Du kan klikke på linket eller klikke på “Soldaterforening” i menuen.
SLÆGTSFORSKNING af min egen slægt. Desværre også en af mine hobbies som ligger stille. Det er dog lykkedes at opspore mine forfædre så langt tilbage som år 1240, samt en hel del personer i sideslægterne. Desværre er mit slægt forskningsprogram til PC ikke gearet til nutidens hjemmesideformater og det vil være et kæmpe arbejde at skulle oprette en side for hver person i slægten.
Når og hvis det lykkedes vil samlingen omfatte personer som er født før år 1900, således at ingen nulevende personer vil optræde på siderne.
Så der er ikke noget uploadet omkring slægtsforskning endnu.