| Ord / udtryk | Forklaring/bemærkning | ||
| A | |||
| A-abonnent | Den der foretager et opkald til en anden abonnent. | ||
| ab-adapter | En enhed der kan omsætte digitale signaler
til analoge signaler og omvendt. Benyttes i telesammenhæng med f. eks.
ISDN2, således at abonnenten kan benytte almindelige telefonapparater,
telefonsvarer, telefax o. lign. i stedet for, eller sammen med ISDN-terminaler. Man mister
dog en del af ISDN-nettes funktioner. I den NT-boks (ISDN NTab) der leveres i dag, er der indbygget ab-adapter med 2 porte, der kan programmeres af abonnenten selv. Har man ikke en NTab, men en NT1-boks, skal der tilsluttes en terminaladapter med indbygget ab-adapter til NT-boksens S-bus, f. eks. en Eicon Diva eller Lasat Speed II eller en decideret ab-adapter, f. eks. Teles a/b eller en parlay. |
||
| Accesnettet | Blot en moderne betegnelse for telefonnettet, normalt den del af nettet mellem lokalcentralerne og abonnenterne. | ||
| ADSL | Asymmetric Digital Subscriber Line.
Asymmetrisk digital abonneret linie, måske bedre kendt som bredbånd,
selv om det ikke er den helt rigtig betegnelse. Etableres på alm. kobbertråde på en PSTN eller ISDN forbindelse eller en "bærelinie" (en ny betegnelse for APL ???). Benyttes som dataforbindelse til Internettet. Man kan således både tale i telefon og være på nettet samtidig. Se også bredbånd. |
||
| Analog, Analogt | Teknik baseret på elektriske svingninger, ligesom radiosignaler. En analog telefonlinie (PSTN) kan overfører et frekvensbånd på max. 3,1 kHz (300-3400 Hz), hvilket er udmærket til tale, men ikke til f. eks. musik. | ||
| Analog telefoncentral | Ældre, nu udgåede, telefoncentraler styret med relæ-teknik. Der fandtes 2 typer analoge centraler, kodevælger- og koordinatvælgercentraler (F-centraler). | ||
| ANSI | American National Standard Institute. Det amerikanske institut for nationale standarder (USA). Se også ETSI. | ||
| A-nummeroverførelse | Funktion der sender den kaldende abonnents (A-abn.) telefonnummer til den kaldte abonnent
(B-abn.) ved
opkald, således at den kaldte abonnent kan se hvilket telefonnummer der
kalder ham/hende.
B-abonnenten skal abonnere på funktionen "Vis nummer" (PSTN) og
skal have et telefonapparat med "vis
nummer"-funktion eller en nummerviser (PSTN). Abonnenter med hemmeligt eller udeladt nummer har automatisk spærring for a-nummeroverførelse (vises som streger eller "anonymt nummer" i nummerviseren). Også abonnenter med almindelige numre kan bestille fast eller programmerbar spærring af a-nummeroverførelse. ISDN-telefonapparater har indbygget "vis nummer"-funktion, men også her skal B-abonnenten abonnere på "vis nummer", men er vist nok med i standardabonnementet. |
||
| APL-linie | Afgiftspligtig linie. En
"død" punkt-til-punkt kobberlinie. En apl-linie kan
f. eks. benyttes til fast dataopkobling med modems, f. eks. fra en banks
hovedsæde til en filial eller til styring/overvågning af f. eks. en
varmecentral. Apl-linien kan strække sig fra den ene ende af
landet til den anden og sågar til udlandet. Linien er ikke er tilsluttet den normale telefoncentral, men er trukket direkte
fra punkt a til punkt b gennem telefonkabler og krydsfelter.
At en linie er "død" vil sige, at den ikke, fra TDC's side, er tilsluttet spænding eller andet udstyr, bortset fra nødvendige kontaktrække-termineringer og eventuelle overspændingssikringer. |
||
| Apparat | Hele telefonapparatet inkl. snore og mikrotelefon | ||
| Automatblokade | Tilstand på en telefonforbindelse på en
digital central (PSTN og ISDN), hvor forbindelsen blokeres p.g.a. fejl på
linien, f. eks. et overgravet kabel. Hermed hindres, at telefoncentralen optages uden grund. Samtidig afbrydes takstudstyret. Blokaden kan også opstå, hvis abonnenten afløfter mikrotelefonen uden at kalde et nummer. Efter et stykke tid, lukkes nummeret ned og registre, markører, tonemodtagere mm. frigøres så andre abonnenter kan benytte dem. Automatblokaden ophæves inden for ca. 1 minut, når fejlårsagen fjernes. Se også glødebord. |
||
| AXE | Typebetegnelsen for en digital telefoncentral,
leveret af L. M. Ericsson i Stockholm. AXE-centralerne blev i starten
fortrinsvis oprettet i større byer, men findes også i landdistrikterne. Se også EWSD og DIAX. |
||
| B | |||
| B-abonnent | Den abonnent der modtager et opkald. | ||
| B-svar | Den kaldte abonnent svarer. Dette kan være manuelt (et menneske) eller automatisk (telefonsvarer, telefax, modem, lokal klartone eller talemaskine). | ||
| Blå boks | Udstyr på de ældre analoge offentlige
telefoncentraler (F-centraler), der ikke var født med udstyr til
modtagelse af DTMF-signalering, men kun til nummerskiveimpulsering. Så vidt det er mig bekendt, er de blå kasser konstrueret af ingeniører ved KTAS. Kasserne var blåmalet, deraf navnet. Alle nuværende digitale telefoncentraler er født med udstyr til modtagelse af både DTMF og nummerskiveimpulser, samt datasignalering (ISDN, PCM etc.). |
||
| Bredbånd | Datapakkeforbindelse i lyslederkabler. Kan overføre telefoni, data og op til ca. 100 TV/Radio kanaler samtidig. | ||
| Bykode, byliniekode | Ciffer eller cifre, man skal taste på et
telefonapparat under PABC for, at få adgang til telefonlinie fra
offentlig telefoncentral, altså kald "ud af huset". På nyere
PABC'er er det typisk 0 (nul). På ældre PABC'er kan det være 1 eller
tast på R-tasten. I udlandet kan der også være f. eks. 9.
På visse PABC'ere kan man have flere byliniekoder eller valg af bestemt bylinie, f. eks. Mezzo 824. Her kan man vælge bylinie ved at taste 0 (vilkårlig bylinie), 88 for tværlinie eller gruppebylinie eller 80+bylinienr. (bestemt bylinie, f. eks. 803 vælger bylinie nr. 3). |
||
| Bærefrekvensudstyr | Speciel kabelnet/udstyr mellem centralerne, som gjorde det muligt, at sende op til 600 samtaler ad gangen på samme linie, uden at forstyrre hinanden. Er i dag afløst af PCM-udstyr, se PCM. | ||
| C | |||
| C-abonnent | Den abonnent der modtager et opkald, som er viderestillet fra en B-abonnent (med tjenesten "viderestilling"). | ||
| CAT | Forkortelse for Category (kategori). Et installationskabel (1-4 par) inddeles i kategorier efter deres egenskaber. Et normalt telefonkabel skal minimum være CAT3, de kabler der bruges i dag er CAT5. Kabler til Ethernet lokal-netværk skal være minimum CAT5, helst CAT5E. Til mere krævende miljøer trækkes kabler i CAT6, 7 eller 8. | ||
| CB-apparat | Centralbatteri-apparat. Alle D og F apparater (alle nuværende) er CB-apparater, d.v.s. at telefonapparatet får driftstrøm fra den offentlige telefoncentral. Der findes dog apparater der har funktioner der kræver, at apparatet er tilsluttet 230 v netspænding (evt. via adapter) hos kunden, f. eks. trådløse telefonapparater, telefonsvarer, telefaxmaskiner o. lign. Talespændingen bliver dog stadig leveret af telefoncentralen. | ||
| Coaxialkabel (coax, koaksialkabel) | Speciel kabeltype der består af en inderleder (signallinien) der er omgivet af en metalfolie eller metalstrømpe (returlinien), naturligvis isoleret fra hinanden. Kendes måske bedst fra TV-antennekabler. Coaxialkabler har typisk en impedans på 50 ohm (kommunikationsradiosendere/modtagere) eller 75 ohm (TV- og Radiofonimodtagere). Coaxialkabler er følsomme over for skarpe bøjninger eller snoninger. | ||
| D | |||
| D-apparat | Telefonapparat der er fremstillet til brug på de tidligere demiautomatiske centraler, f. eks. D08 og D30. Se også F-apparat og M-apparat. | ||
| D-central | Demiautomatisk central. Tidligere telefoncentralsystem i København. D'et står for demi
(fransk = halv), altså et halvautomatisk system. A-abonnenten drejede
de 2 første bogstaver i centralens navn. Herefter svarede centralmelderen
med centralens navn og man kunne opgive det nummer man ønskede til en
telefonistinde, der herefter indstillede kaldet til det ønskede nummer
(snoreborde). Abonnenterne på D-centralerne kunne selv dreje nummeret til en anden D-central eller et fuldautomatisk nummer, men måtte have telefonisthjælp til abonnenter under manuelle centraler og provinsen. Blandt centralernes navne kan nævnes: C(E)ntral (Københavns hovedcentral) - BYen, PAlæ, MInerva (Kbh. City) - AMager, SUndby, ASta (Amager i Kbh. kommune) - GOdthåb, FAsan (Frederiksberg) - NOra, LUna (Indre Nørrebro) - VEster, EVa, HIlda (Vesterbro) - TAga, ÆGir (Ydre Nørrebro) - ØBro, TRia (Østerbro) - RYvang - BElla (Brønshøj) - VAlby - DAmsø (Vanløse) - SØborg - ORdrup og HElrup (Hellerup). Dertil under "OMegnen" - HOlte - HØrsholm - LYngby - RUngsted - SKodsborg og YRsa (Herlev eller Rødovre). En særlig central, FUlda, blev midlertidigt oprettet for at kunne gennemstille abonnenter under Hovedcentralen (Kbh.) og manuelle centraler, til et fuldautomatisk telefonnummer. Endvidere kunne man dreje KL for "frk. klokken". Den første af disse centraler, Ryvang, blev indført i 1927 og den sidste, Øbro/Tria, blev nedlagt den 14. december 1978. Havde man partstelefon var der kun 2 telefonapparater der kunne benyttes D08 og D30 (med indbygget taksttæller). Havde man hel telefon kunne ethvert 10 Hz nummerskiveapparat benyttes. |
||
| DECT | Digital Enhanced Cordless Telecommunication. Princip i trådløse telefoner (ikke mobiltelefoner). | ||
| DIAX | Telefoncentral-type (digital) oprettet i tidl. Jydsk Telefons område. Centraltypen menes at blive udfaset til fordel for AXE og EWSD. | ||
| Digital, Digitalt | Transmission ved hjælp af datasignaler, hvor
tilstanden enten er "tændt" eller "slukket", også
måske bedre kendt som 1-taller og nuller (Binært talsystem). En ISDN linie er en digital
linie, modsat en PSTN linie, der er analog. En ISDN linie overfører 64 kb/sek.,
altså 64000 bit pr. sekund pr. B-kanal. En bit er en tilstand der enten er
slukket eller tændt. Signalet i et lyslederkabel er også digitalt og her kan man roligt sige, at der er tale om at være slukket eller tændt, da det er lys man sender gennem fibrene. |
||
| Digital telefoncentral | Computerstyret telefoncentral, de nuværende
telefoncentraler. Både nummervalg og taleforbindelserne behandles
digitalt, men linierne er stadig analoge, dog undtaget ISDN og PCM, der er
tilsluttet særlige porte i centralen. Med indførelsen af digitale centraler blev det nu muligt, at oprette forskellige tjenester, som abonnenten kunne betjene via sit telefonapparat, f. eks. viderestilling, A-nummeroverførelse, banke-på, telefonsvarer og meget meget mere. De fleste af disse tjenester skal man dog tegne abonnement for (= betale ekstra for). |
||
| Dong før svar | Opkaldskø-automatik på omstillingsanlæg. Benyttes især i større virksomheder med mange modtagne opkald. Er telefonisten (omstillingsdamen m/k) ikke klar til at svare, sættes opkaldet i kø. Den kaldende (A-abn.) modtager enten et tonesignal (dong) eller en talebesked / musik eller en kombination af begge. Mere avancerede anlæg kan også fortælle hvilket nummer man har i køen og hvor længe man forventes at skulle vente. | ||
| DSLAM | Digital Subcriber Line Access Multiplexer.
Enhed(er) på telefoncentralen der samler signalerne fra et antal
ADSL-abonnenter og sender det samlede signal videre i systemet (til
internettet).
På en måde, kan man sige, at den virker som en bærefrekvens eller PCM-forbindelse til telefoni, blot er der her tale om digitale datasignaler. Udstyret og signalerne er dog helt forskelligt fra hinanden. |
||
| DTMF | Dual Tone Multiple Frequency,
kan bedst oversættes med: Dobbelt tone multiplet frekvens. Tonesystem i tastaturtelefonapparater. Hver tast (1 - 0 + * + # + A - D) sender et blandingsprodukt af 2 toner til centralen i en 4x4 matrix. Se DTMF-layout nederst på denne side. ISDN-terminaler sender ikke DTMF, men sender det ønskede nummer som en datapakke på D-kanalen. De fleste ISDN-terminaler kan sende DTMF efter B-svar (den kaldte abn. svarer), f. eks meget nyttigt ved indvalg eller opkald til en talemaskine, f. eks. selvbetjening i din bank, dit teleselskab eller hos skattevæsenet. |
||
| E | |||
| Ecco-net | Spøgefuld betegnelse for overførsel af data ved hjælp af en diskette, USN-stick (USB-nøgle) CD/DVD eller andet flytbart medie, hvor man går (på sine Ecco-sko) mellem de maskiner man ønsker overførslen fra og til. | ||
| Enkeltfordeler | Kaldes også for parfordeler. Den dåse der sidder udvendig på et hus og som er overgangen fra det
nedgravede kabelnet til kabelnettet i huset. Findes med 2 par, 5 par, 10
par eller 20 par. Abonnenterne har ikke adgang til disse og
de er låst med nøgle eller en speciel skrue.
Sidder dåsen indvendig i huset kaldes den for en forgrener. |
||
| Ethernet | En typebetegnelse for et lokal-netværk til PC'ere. Tilslutningen af hver enkelt PC sker med 4 par kabel, minimum parsnoet CAT5-kabel, til en hub, switch eller router. Selvom der benyttes 4 pars kabel, bruges dog kun de 2 par. De første ethernet var 10 Mbit, senere blev den forbedret til 100 Mbit og i dag findes ethernet med 1 Gbit (1000 Mbit) eller mere. Som regel er de bagud kompatible. Eksempelvis vil 2 PC med henholdsvis et 10 Mbit og et 100 Mbit netværkskort sagtens kunne kommunikere med hinanden, men hastigheden vil være som den langsomste af PC'erne (10 Mbit). | ||
| ETSI | European Telecommunications Standard Institute. Det europæiske institut for standarder inden for telekommunikation. Se også ANSI. | ||
| EWSD | Typebetegnelse for en digital telefoncentral, leveret af
Siemens i Tyskland. I starten blev EWSD-centralerne oprettet i
landdistrikterne og mindre byer, men findes også i København (f. eks.
Vanløse og Brønshøj) og andre større byer. Se også AXE og DIAX. |
||
| F | |||
| F-apparat | Telefonapparat der er fremstillet til brug på
fuldautomatiske centraler, f. eks. F51, F52, F68 og F78. F78 er en af de sidste apparattyper der fik denne betegnelse, idet nyere apparaters navne er dem, som fabrikken har givet dem, f. eks. danMark 1. Se også D-apparat og M-apparat. |
||
| F-central | Fuldautomatisk telefoncentral, analog eller digital. En F-central kan have 10000 telefonnumre. | ||
| Fast operatørvalg | Opkald dirigeres automatisk via 3. part udbyders (a-abonnentens valgte teleselskab) trafikmaskine uden brug af operatørforvalgskode. A-abonnenten er fastlåst til at benytte denne, hvilket kan være uheldigt i forb. med eventuel nedbrud i operatørens net. Ved i stedet at bruge forvalgskode kan man vælge mellem sit teleselskabs net eller, ved undladelse af forvalgskode, benytte TDC's net. Ulempen er naturligvis de ekstra 4 cifre der skal tastes. | ||
| Fax | Se telefax. | ||
| FKT | Fyns Kommunale Telefonselskab. Tidligere
regionalt teleselskab med koncessionsområde på Fyn og omliggende
øer. Fusionerede med de øvrige regionale teleselskaber i 1995 til Tele Danmark, nu TDC. |
||
| Flødebolle | Kælenavn for mikrofon-type til F68 (dynamisk). Navnet er fremkommet fordi mikrofonen ligner en flødebolle (negerkys) og blev leveret i transparent emballage, der til forveksling ligne emballagen til flødeboller. | ||
| Fordelingsnummer, F-nr. | Kontaktrækkeposition i en primærfordeler, stander eller kundekrydsfelt for de kabler der går ud mod abonnenterne. | ||
| Forgrener / fordeler | Indvendig monteret dåse, normalt 10 - 30 par. Opsættes i f. eks. virksomheders lokalnet og er overgangen fra stamkablerne (10-100 par) til apparatkabler (1-4 par). Et lokalnet kan have mange forgrenere/fordelere. | ||
| Fremkommelighed | Et udtryk for det antal opkald der kommer igennem til de
kaldte abonnenter og måles i procent. Naturligvis er en
fremkommelighedsprocent på 100 det optimale, men der må altid regnes med
nogle få procent af opkaldene der bliver afvist p.g.a. at trafikmaskinen er optaget. Kald der ikke kommer igennem p.g.a. at den kaldende abonnent er optaget eller ikke svare, samt til fejlramte abonnenter er ikke et udtryk for fremkommelighed. Jo mindre et teleselskab har til rådighed af forbindelser, des større er chancen for at blive afvist. TDC har en fremkommelighed på omkring 98-99%. |
||
| Fremskudt abonnenttrin | Se udskudt abonnenttrin. | ||
| G | |||
| Gaffelkontakt | Kontakt der afbryder telefonapparatets
talekreds og tilslutter apparatets klokkekreds/toneringerkreds, når
mikrotelefonen (røret) pålægges. Ligeledes skal den tilslutte
talekredsen og afbryde klokkekredsen når mikrotelefonen afløftes.
Nogle telefonapparater kan have "ekstra gaffelkontaktsæt", hvortil abonnenten, via en tilslutningsboks, kan opsætte eget udstyr til f. eks. en lampe uden for døren, så man kan se, at der tales i telefon. I dette tilfælde vil telefonapparatets propsnor have 5 ben og ikke som normalt 3. Benyttes oftest på direktionsgangene i virksomheder. |
||
| Gennemvalg | Metode til, fra det offentlige telenet, at kalde et lokalnummer direkte. Der oprettes en nummerserie på den offentlige central og i kundens PABC tildeles hvert af disse telefonnumre et lokalnummer. Ved at kalde et af disse numre, gennemstilles man automatisk til det tildelte lokalnummer uden at skulle "forstyrre" en evt. telefonist (omstillingen), f. eks. 33 99 xx xx, hvor xx xx er lokalnummeret (ægte gennemvalg). Man kan også oprette gennemvalg, uden at lokalnummeret har nogen nummermæssig sammenhæng med gennemvalgsnummeret, ses ofte på små PABC'ere (uægte gennemvalg). Se også indvalg. | ||
| Geo-portering | Mulighed for at flytte sit telefonnummer til et hvilket som helst sted i Danmark. Geo-porteringen har medført, at områdenummer og centralretningscifrene ikke længere kan benyttes til at stedfæste et telefonnummer. Se også nummer-portering. | ||
| Glødebord | Udstyr på ældre analoge centraler som hindre centralen i,
at blive optaget p.g.a. fejl på linien, f. eks. et overgravet kabel.
Afbryder samtidig takstudstyret, så de ramte abonnenter ikke bliver
takseret. Tilstanden ophæves automatisk når fejlårsagen fjernes. Glødebordstilstanden opstår også, hvis abonnenten afløfter mikrotelefonen uden at kalde et nummer, hvilket kan høres når klartonen erstattes af en optagettone. Se også automatblokade. |
||
| GPRS | General Packet Radio Service. Datakommunikation over mobiltelefonnettet (GSM900 og DCS1800). | ||
| GSM | Global System for Mobile Communication. 2. generations digitalt mobiltelefonnet. | ||
| H | |||
| Hel telefon | Abonnementstype under manuelle og demiautomatiske centraler. Abonnenten havde sin egen linie, uden at skulle dele den med
andre, men abonnementet var noget dyrere. Betegnelsen benyttes ikke
mere, da alle abonnementer i dag er af denne type. Se også partstelefon. |
||
| Hemmeligt nummer | Abonnenten kan bestille sit telefonnummer som hemmeligt.
Abonnentens navn og adresse bliver opført i Telefonbogen, men uden
telefonnummer. Telefonnummeret bliver erstattet af teksten "hemmeligt
nummer". Telefonnummeret vil heller ikke blive oplyst ved henvendelse
til Oplysningen.
Derudover virker telefonforbindelsen som enhver anden forbindelse og kan naturligvis kaldes af enhver der taster/drejer nummeret, uanset om dette er et fejlopkald (trykket/drejet forkert nummer) eller man kender nummeret. Se også Udeladt nummer. |
||
| Hvid R-tast | Fænomen fra dengang telefonapparaterne F78, DA80, DK80
medhør og DK80 håndfri var toppen. Farven på bogstavet R på R-tasten
var fysisk enten rød eller hvid og skulle indikerer om telefonapparatets
R-tast var jordstødende eller sløjfebrydende. R-tastens funktion kunne
ikke ændres på disse apparater. Var en ændring nødvendig skulle hele
apparatet udskiftes.
Hvid R-tast indikerer at R-tasten er sløjfebrydende. Se også Rød R-tast. |
||
| HUB | En uintelligent enhed på et lokal-netværk, som fordeler dataforbindelsen til et antal PC'ere. Lytter og sender på samtlige porte, modsat en switch, der kun lytter/sender på en bestemt port, se også switch. En bestemt type hubs til USB, kan fordele datasignaler til typisk 4 USB-enheder til en enkelt USB-port i en PC. | ||
| Hviletilstand | Tilstand på en telefonlinie når der ikke er trafik eller aktivitet på en PSTN-linie. I hviletilstand kan der måles ca. 50 volt dc. På en ISDN-linie måles altid ca. 96 volt dc. Se også sløjfetilstand. | ||
| Hybridnet | Kabelnet hvor der indgår flere typer kabler/tekniker, f. eks. alm. kobberkabler, lyslederkabler og coaxialkabler. | ||
| I | |||
| IBM-kabling | Typebetegnelse for et lokal-netværk. Tilslutningerne blev udført med coaxialkabler i serie, hvilket ofte medførte fejl når man flyttede en arbejdsstation og man glemte at indsætte en lus i det gamle stik. IBM-kabling opsættes ikke længere, men der er givetvis endnu mange rundt omkring. | ||
| Impulssignalering | Små "afbrydelser" af telefonlinien som nummerskiven
laver når den er drejet ud og løber tilbage. En afbrydelse svarer til at
abonnenten har drejet et 1-tal, 2 afbrydelser svarer til 2-tal o. s. v., 10
afbrydelser svarer til 0. Impulssignaleringen kan simuleres ved hjælp af
gaffelkontakterne, hvis f. eks. nummerskiven er i uorden (men det er
svært, he-he).
Telefonapparatet kan også være udstyret med et tastatur, der simulerer nummerskiveimpulser (impulstastatur). Disse bliver i dag kun benyttet på PABC'er der ikke kan benytte DTMF-tastaturapparater. Alle offentlige telefoncentraler kan modtage DTMF. |
||
| Impulstastatur | Tastatur på et telefonapparat som sender
nummerskiveimpulser og ikke DTMF. Mangler som regel tasterne * og
#. Kan som regel genkendes ved, at der ikke er toner i "røret" når man taster og at der opstår en tikkende lyd når cifrene sendes (impulsrelæet trækker/slipper). Se også DTMF. |
||
| Indvalg | Oprettes i forbindelse med en PABC. En eller flere bylinieport(e) på en
PABC kan programmeres til at være indvalgslinier. Når man
kalder et af disse telefonnumre, svarer PABC'en med en klartone
(lokal-klartone). Herefter kan man vælge det lokalnummer man ønsker.
Funktionen kræver, at man kalder fra et telefonapparat med DTMF-tastatur eller en ISDN-terminal, der kan sende DTMF efter B-svar. Kalder man fra et nummerskive- eller impulstastaturapparat, kan man ikke vælge et lokalnummer, men bliver oftest indstillet til omstillingsbordet efter et stykke tid (ca. 10 sekunder). Man kan evt. også bruge en tonenøgle. Indvalgslinier kan også være indført til en talemaskine på et datasystem, hvor man kan indtaste informationer eller transaktioner, f. eks. "tast-selv-service" hos Skattevæsenet eller til pengetransaktioner i en bank. |
||
| ISDN | Intregrated Services Digital
Network, en digital telefonlinie. Kræver tilslutning til speciel
port på centralen og en NT-boks på abonnentadressen. Kræver desuden
specielle ISDN-terminaler, medmindre der opsættes en ab-adapter eller
NT-boksen er udstyret med en sådan (ISDN30 kun specielt udstyr). ISDN leveres i 2 udgaver, ISDN2 (Basic Access) med 2 tale/datakanaler (B-kanaler, 2 x 64 kb) og ISDN30 (Primary Access) med 30 tale/datakanaler (B-kanaler, 30 x 64kb). Begge har også en D-kanal, hvor alle informationer vedrørende opkaldsnummer, status m. v. sendes/modtages (ISDN2 16 kb, ISDN30 64 kb). ISDN2 kan således gennemføre 2 samtidige samtaler/datatransmissioner og ISDN30 kan føre 30 samtidige samtaler/datatransmissioner. ISDN2 leveres desuden i 2 udgaver, Punkt-til-Multipunkt (PMP) fortrinsvis til private, samt Punkt-til-Punkt (PP) til PABC'er eller dataservere. |
||
| ISDN-modem | Fejlagtig betegnelse for en ISDN terminaladapter (TA). | ||
| ISP | Internet Service Provider. En internetudbyder. | ||
| ISPBX | ISDN-PABC (ISDN Private Branch eXchange). Et omstillingsanlæg hvor bylinieportene kan tilsluttes direkte til ISDN NT-boksens S-bus-port og som kan udnytte ISDN-systemets muligheder og funktioner også på lokalsiden (lokallinierne er også ISDN, men kan også være analoge). | ||
| J | |||
| JTAS eller JT | Jydsk Telefon Aktieselskab, eller blot Jydsk Telefon.
Tidligere regionalt teleselskab med koncessionsområde i Jylland nord for Kongeåen
samt Samsø, Anholt og Læsø. Fusionerede med de øvrige regionale teleselskaber i 1995 til Tele Danmark, nu TDC. |
||
| K | |||
| Kabelfordeler | Kaldes også en primærfordeler. Skab der normalt står på gaden eller i kældergangen i større huse. Fordeler kablerne fra centralen til kablerne til abonnenterne. Et lille krydsfelt. | ||
| Kaldenummer | Hovedtelefonnummeret i en sammenmærkning. Kaldes også for
et stjernenummer. Det er det nummer man kalder f. eks. en virksomhed, men
ikke nødvendigvis det nummer man bliver indstillet til. Hvis kaldenummeret
er optaget, går kaldet til et ledsagernummer.
Stjernenummeret har fået dette navn, fordi der i telefonbogen, reklamer, brevpapir mm. var en stjerne ved telefonnummeret der skulle indikerer, at man havde flere linier. |
||
| Kordelkabel | Kabeltype hvor trådparrene er grupperet i 10, 50, 100 eller 200 trådpar (et kordel), naturligvis afhængig af kabelstørrelsen. Kabler der benyttes i dag er af denne type (over 10 par). Se også lagkabel. | ||
| Kortnummer | Funktion der gør, at man ved hjælp af 1, 2 eller 3 tryk på bestemte knapper, kan kalde et telefonnummer der i forvejen er indkodet, enten i telefonapparatet, på telefoncentralen eller i et eventuel omstillingsanlæg (PABC). Se også telefonbog og nummerhukommelse | ||
| Krydsnummer, X-nr. | Kontaktrækkeposition i en primærfordeler, stander eller kundekrydsfelt for de kabler der går mod den offentlige telefoncentral. | ||
| Krydsfelt, xfelt | Stativ eller skab med kontaktrækker på telefoncentralen eller opsat hos erhvervsabonnenter (PABC), hvor man kan flytte/forbinde indkomne trådpar med trådpar mod abonnenten. Kan være på ganske få par (30-500 par) eller meget store (500-10000 par) eller enorme (større end 10000 par, f. eks. telefoncentralen eller meget store virksomheder). | ||
| KTAS | Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. Tidligere regionalt
teleselskab med koncessionsområde på Sjælland samt Lolland/Falster og
Bornholm.
Overtog i starten af 1980'erne også Møn fra Statens Teletjeneste. Fusionerede med de øvrige regionale teleselskaber i 1995 til Tele Danmark, nu TDC. |
||
| L | |||
| Lagkabel | Kabeltype, der ikke længere benyttes, men som der ligge kilometervis af nedgravet rundt om i landet. Trådparrene ligger i lag. Antallet af trådpar i hvert enkelt lag var forskelligt, inderst (kernen) ganske få (2-10 par) og yderste flest trådpar. Se også kordelkabel. | ||
| LAN | Local Area Network, et lokal-netværk til computere. Kan også ses som betegnelse for et lokal-telefonnetværk, f. eks. i en virksomhed. | ||
| Ledningsvej |
Den fysiske trådforbindelse mellem telefoncentralens krydsfelt og
abonnentens stikkontakt eller krydsfelt.
<klik her>
for at se en skematisk tegning over telefonnettet. Tegningen er fra
Telefonskolen omkring 1960, så der er nok noget af det, som er forældet,
men alligevel.
Udtrykket bruges også i forbindelse med kabelføringen langs paneler, i rør eller kabelkanaler hos en abonnent. |
||
| LB-apparat | Lokalbatteri-apparat. Apparattypen er for længst udfaset. M-apparater (magneto) var LB-apparater, d.v.s at batteriet stod hos den enkelte abonnent. | ||
| Ledsagernummer | Kaldes også for et undernummer. Et telefonnummer i en sammenmærkning. Telefonnummeret er som regel udeladt (ikke kendt), da man skal kalde kaldenummeret. Kender man nummeret kan det naturligvis kaldes som ethvert andet nummer. Benyttes hovedsagligt af virksomheder med omstillingsanlæg. | ||
| LFTA | Lolland-Fasters Telefon Aktieselskab. Blev i 1948 opkøbt af KTAS. | ||
| LI-nummer | Kontaktrækkeposition i AXE-telefoncentralens krydsfelt for en PSTN forbindelse. LI = Line Interface. Der kan være 3 telefonnumre tilknyttet et LI-nummer, det ene kaldes et hovednummer, de andre ekstranumre (nummerbestemt ringning). | ||
| LIBA-nummer (LIBAE-nummer) |
Kontaktrækkeposition i AXE-telefoncentralens krydsfelt for en ISDN2
forbindelse. LIBA = Line Interface Basic Access. Der kan være flere
telefonnumre tilknyttet et Liba-nummer. En normal ISDN2 til private (PMP)
kan have op til 8 telefonnumre (1 hovednummer og op til 7 ekstranumre).
ISDN2 til erhverv (PP) kan have op til 10000 telefonnumre (nummerserie).
Fra starten hed positionen LIBAE (Line Interface Basic Access Euro) for at indikere at ISDN protokollen var af typen EURO-ISDN, i modsætning til det tyske system. I dag har alle centraler ISDN af typen EURO, hvorefter E'et er blevet slettet. |
||
| Linievælger, linievælgeranlæg |
Et manuelt omstillingsanlæg hvor brugerne kan vælge by og/eller lokallinier
ved hjælp af trykknapper på en betjeningsboks (f. eks. Polygon 10). Kan
også være kombineret med en PABC (f. eks. SX10/20 med Superset, danMark System version B og C eller Minerva 816). Nogle af disse anlæg kræver
specielapparater der kun kan benyttes på de anlæg de er konstrueret til
(f. eks. SX Superset, Minerva 816 og Luna). Betjeningsboksene kan altid
kun bruges til de anlæg de er konstrueret til.
Et ældre anlæg, ATEA, har alle betjeningsknapper indbygget i apparatet, både anlæggets og telefonens knapper. |
||
| M | |||
| M-apparat | Telefonapparat fremstillet til brug på manuelle (magneto) centraler. Disse apparater havde ikke nummerskive eller tastatur, men et håndsving eller vippestang for opkald til centralen, samt til afringning. Op- eller afringningen skulle foretages med pålagt mikrotelefon. Se også D-apparat og F-apparat. | ||
| Medløbstæller | Mekanisk eller elektronisk tæller opsat hos abonnenten. Tælleren skal tilsluttes takstudstyret på centralen og tæller løbende med denne. I dag opsættes kun 12 kHz elektroniske medløbstællere. | ||
| Mikrotelefon | Også kaldet røret. Ordet er sammensat af mikrofon og telefon. | ||
| Modem | Ord sammensat af Modulation/Demodulation. En enhed der skal omdanne en computers signal (serielport) til tonesignaler som kan sendes over en analog (PSTN) telefonlinie eller APL-linie. Modemerne i hver sin ende skal køre med samme hastighed og protokol. Nyere modems indstiller dog sig selv efter de tonesignaler den modtager i starten af transmissionen (handshake). Det modem som modtager signalet omdanner så tonesignalerne til signaler en computer kan forstå. | ||
| MT | Mikrotelefon (røret). Teknikerens betegnelse. | ||
| MT-snor | Spiral- eller glat ledning, der forbinder mikrotelefonen (røret) med apparatets baseenhed (apparatkroppen). | ||
| N | |||
| NMT (NMT450 og NMT900) | Nordisk Mobil Telefon. Verdens første fuldautomatiske mobiltelefonsystem og var et
samarbejde mellem teleadministrationerne i Finland, Norge, Sverige og
Danmark. De første systemer havde frekvenser omkring 450 MHz. (NMT450) og
senere i 900 MHz området (NMT900). Systemet blev også
"eksporteret" til andre lande, f. eks. Estland, Letland og
Lithauen. Både NMT450 og NMT900 er for længst nedlagt. Både NMT450 og NMT900 er analoge systemer. De er i dag afløst af GSM, der er digitalt. |
||
| NTP | Net Terminerings Punkt. Krydsfelt, termineringsboks eller stikkontakt hvor TDC afslutter kabelforbindelsen (og sit ansvarsområde) fra den offentlige telefoncentral. Efter NTP'et kan kunden selv eller et af kunden valgt firma, udføre installationer. | ||
| Nummerbestemt ringning | En PSTN-forbindelse kan have op til 3 forskellige numre på samme linie. Ringningens lydbillede er afhængig af hvilket nummer der er kaldt. Første nummer ringer med enkelt ringning (som alm. ringning), andet nummer med dobbelt ringning og tredje nummer med tredobbelt ringning. Nogle typer terminaler kan indstilles til kun at reagere på en af disse ringninger, f. eks. nyere telefaxmaskiner og nogle telefonapparater. Der kan kun gennemføres EN samtale/datatransmission ad gangen. | ||
| Nummerhukomelse | Funktion i et telefonapparat eller nummersender, hvor man kan indkode telefonnumre til brug for hurtig opkald. Betegnelsen dækker kun over funktionen hvor man alene indkoder telefonnumre. Se også telefonbog og kortnumre. | ||
| Nummer-portering | Mulighed for en abonnent at medtage sit nummer, hvis abonnenten ønsker at skifte udbyder/teleselskab. | ||
| Nummerserie | Fortløbende serie af telefonnumre som en kunde kan bestille i grupper af 10, 100 eller 1000 telefonnumre, f. eks. 33 99 10 00, 33 99 10 01...... til 33 99 19 99 (1000 numre). Betegnelsen benyttes også når IT & Telestyrelsen udgiver nummerserier til et teleselskab, f. eks. 44 53 00 00 .... 44 53 99 99 (10000 numre = en hel central). | ||
| Nummerskive | Fejlagtigt også kaldet drejeskive. Del af
ældre telefonapparater til at vælge det ønskede nummer. Den del af
nummerskiven der faktisk drejer rundt, den klare plasticskive, kaldes fingerskiven.
Impulserne sendes til centralen med 10, 16 eller 20 Hz, d. v. s. 10, 16 eller 20 impulser pr. sekund, når fingeren slippes og fingerskiven drejer tilbage til udgangspunktet (tilbageløbet). Hastigheden var afhængig af centralens type. Opsatte man f. eks. et apparat med en 20 Hz nummerskive på en D-central, kunne man helt sikkert ikke få det rigtige nummer, da denne centraltype ikke var hurtig nok til at kunne modtage impulserne korrekt. Impulserne skulle derudover have korrekt puls/pause forhold for at vælge korrekt. Mange fejlopkald opstod fordi folk pressede fingerskiven tilbage for at det skulle gå hurtigere. Alle nuværende digitale centraler kan uden problemer klare 20 Hz. Se også impulssignalering. N.B.: |
||
| Nummerviser | Lille enhed til en PSTN telefonforbindelse, som kan vise fra hvilket nummer et opkald
kommer fra, dog ikke fra hemmelige og udeladte numre, udlandet, samt fra visse numre
i en sammenmærkning. Fås i mange udgaver og med mange funktioner. Visse
typer nyere telefonapparater har denne funktion indbygget. At visse typer
ældre apparater med display kan vise det nummer man selv taster, har ikke
noget at gøre med begrebet "nummervisning".
I Danmark (og Norge, Finland, Sverige og Irland) skal nummerviseren være opsat til DTMF. I visse andre lande bruges bl. a. FSK signalering. På ISDN benyttes datasignal på D-kanalen. Alle ISDN-telefoner som jeg kender har vis nummer funktion. |
||
| O | |||
| OB, Omstillingsbord | Betjeningspult i PABC-anlæg, hvor alle indkommende kald (og i gamle dage, på snore- og nøgleborde, også udgående kald) betjenes af en omstillingsdame m/k (telefonist). | ||
| Områdenummer | De 2 første cifre i et 8 cifret dansk telefonnummer. Fra
F-centralernes indførelse i starten af 1950'erne til maj 1989 var der
9 områder i Danmark 01, 02.....09. 02-området var indtil ca. 1974 kald
til Malmö (fra KTAS) eller kald til det nordtyske område (Flensburg) fra
Sønderjylland. Efter 1974 blev området tildelt Københavns omegn, samt
Nordsjælland (Frederiksborg amt). Da der kun kunne være 90 centraler i hvert
område (810 centraler i hele landet), måtte områdecifrene ændres, da abonnenttilgangen tog til i starten af
1980'erne,. 01 blev til 31, 02 til 42, 03 til 53 o. s.
v. Områdenummerkombinationerne, og hermed også antallet af mulige
centraler, blev hermed næsten tidoblet til 80 mulige områdenumre med i
alt 7200 mulige centraler, der giver mulighed for ca. 72 millioner
telefonnumre, hvoraf der i dag er ca. 5 millioner numre i brug til fastnet og
ca. 6 millioner til mobiltelefoni.
De analoge F-centraler i KTAS-området (31, 42 og 53) beholdt disse områdenumre, hvorimod de nye digitale centraler fik nye områdenumre, f. eks. 33 for København city og Vesterbro, 32 for Amager, 35 for Nørrebro, 36 for Valby/Hvidovre, 54 for Lolland/Falster, 55 for Sydsjælland/Møn. Med geo-porteringens indførelse har områdenumrene mistet sin betydning, da man ikke længere kan stedfæste et telefonnummer udfra område- og centralretningscifrene. Nogle af de gamle områdenumre for analoge centraler bliver nu brugt til mobiltelefoni, f. eks. 20, 21, 22, 23, 30, 31, 41, 42, 51, 52, 53 o. s. v. Se siden med områdenumre . |
||
| Operatørforvalgskode | Kode på 4 cifre (10xx) til 3. part udbyder. Ved at taste 10xx + telefonnummer dirigeres kaldet via udbyderens net, som har den pågældende operatørforvalgskode, og ikke via TDC's net. Hvis man ikke er tilmeldt denne udbyder, bliver kald hvor der benyttes forvalgskode omdirigeret til pågældende udbyders kundeservicecenter, hvor man kan tilmelde sig. Se også fast operatørvalg. | ||
| OPS, Offentlig Person Søgetjeneste | Nu nedlagt landsdækkende tjeneste oprettet i
starten af 1980'erne, hvor man fra et DTMF-telefonapparat kunne kalde en
personsøgemodtager, populært kaldet "en bipper".
Personsøgeren var på størrelse som en pakke cigaretter og der var ikke
mulighed for at svare opkaldet, men måtte finde den nærmeste telefon og
kalde det nummer, der blev vist i displayet. Nummeret på personsøgeren
var et almindeligt dansk 8 cifret telefonnummer (områdenummer som
mobiltelefon).
Personsøgeren var meget billigere en en mobiltelefon, men da priserne på mobiltelefoner faldt markant kraftigt i starten af 1990'erne, og størrelsen på mobiltelefonerne blev mindre, blev OPS-systemet gradvist opgivet af brugerne og blev endeligt nedlagt 1. oktober 2003. |
||
| Overtaksering | Opkrævning af minuttakst udover det som teleselskabet skal
have som betaling for den førte samtale. Kendes bedst fra Service900
(telefonnumre startende med 90, indsamlinger, sexlinier o.s.v.), hvor
teleselskabet, på vegne af tjenesteudbyderen, opkræver et ekstra gebyr.
Overtaksering findes også i forbindelse med f. eks. hoteller, hvor hotelgæsten typisk betaler 25-50% mere end teleselskabet skal have. I dette tilfælde er det hotellet og ikke teleselskabet, der opkræver gebyret. |
||
| P | |||
| Par og parsnoet | Et par er 2 sammenhængende tråde i et kabel.
Trådene i parret kaldes for a og b (nyere) eller L1 og L2 (linie1/linie2).
Et kabel kan have fra et enkelt par (2
tråde) til 2000 par (4000 tråde). Hvert par er snoet om hinanden (parsnoet)
med forskellige stigninger (antal snoninger på en given længde). Større kabler kan have grupper af par snoet om hinanden, kaldet et kordel.
Parsnoningen gør, at der ikke opstår interferens (forstyrrelser) mellem
parrene. Installationskabler indendørs (privat) kan have 1, 2, 3 eller 4 par. I virksomheder med krydsfelt trækkes der kabler der har 10, 20, 30, 50, 100 eller 200 par ud til forgrenere. Nedgravede kabler har normalt 10, 20, 30, 50, 100, 200, 400, 800, 1000 eller 2000 par. Fra gammel tid finder der kabler med andre antal par. Stikkablet ind til et hus har normalt 2 par (ældre kabler), 5 par eller 4 par + 2 lyslederfibre. Til større huse også 10, 20 eller 30 par. Hver telefonlinie optager 1 par. ISDN30 og PCM dog 2 par. |
||
| Parfordeler | Se Enkeltfordeler. | ||
| Parlay 3, type 2L og 2C | Avanceret ab-adapter til ISDN2, benyttes
fortrinsvis i forbindelse med en analog PABC (med mulighed for
indvalgs-bylinier), men kan dog også tilsluttes til telefonapparater eller
telefaxmaskiner og således fungere som alm. ab-adapter (type 2L).
Der findes 2 typer Parlay 3, type 2L og type 2C. Parlay'en skal opsættes af teletekniker fra teleselskabet og programmeres med en PC med tilhørende software. En Parlay kan opsættes på mange forskellige måder. Der findes også andre typer Parlay, der f. eks. opsættes i.f.m. VoiceIP (internettelefoni). |
||
| Partstelefon | Abonnementstype under tidligere manuelle centraler og det
tidligere københavnske D-centralsystem. Op til 4 abonnenter (D-central) delte samme linie og
havde samme telefonnummer, men med forskellige suffiks som blev benævnt U,
V, X og Y, f. eks VAlby 574X. Dette billiggjorde abonnementet, så flere fik råd til at få en telefonforbindelse, men måtte så finde sig i, at linien kunne være optaget af en af de andre parter eller disse kunne lytte med på ens samtaler. Abonnementet blev kun tilbudt til private, medens forretninger og erhverv i det hele taget måtte abonnere på hel telefon. I partstelefonabonnementet var inkluderet 2000 lokalsamtaler, som skulle deles tilnærmelsesvis ligeligt mellem de 4 abonnenter. Misbrug af dette, og var man i øvrigt til gene for de øvrige parter, kunne man blive tvangsflyttet til hel telefon. Opkald blev takseret pr. opkald (10 øre), uanset hvor længe dette varede, hvorimod opkald på hel telefon var minuttakseret. Se også hel telefon. |
||
| PABC eller PABX, PBX | Privat Automatisk Bi Central
(tidl. Privat Abonneret Bi Central), et automatisk omstillingsanlæg. Alle
funktioner udføres automatisk når korrekt kommando sendes til PABC'en
(trykker på de rigtige taster på lokalapparatet). Benyttes hovedsagligt i
virksomheder og kan i størrelse være fra 1 bylinie og 3-5 lokallinier
(Telemaster) til store anlæg med flere tusinde bylinier og op til ca.
10000 lokallinier (MD110).
Små PABC'er med 1-3 bylinier og 5-10 lokallinier ses også hos private, hvor de også fungerer som et hustelefonanlæg. PABX og PBX er de engelske betegnelser for en PABC (Private Automatic Branch eXchange/Private Branch eXchange). PABC'er benævnes ofte (men ikke alle) med et tal, der angiver antallet af porte. Porte er summen af bylinier + lokallinier som PABC-typen max. kan konfigureres med, f. eks. Bella 24. Denne PABC kunne f. eks. have 4 bylinier og 20 lokallinier eller 8 bylinier og 16 lokallinier eller 12 bylinier og 12 lokallinier. Andre, f. eks. Mezzo 824 kan max. konfigureres med 8 bylinier og 24 lokallinier. SX10 fra Mitel indikerer derimod blot et modelnummer (SX10 = max. 8 by + 32 lokallinier). Se også ISPBX og linievælger. |
||
| PCM | Pulse Code Modulation, Pulskodemodulation. Nyere teknik som har afløst bærefrekvenstekniken. Benyttes fortrinsvis mellem centralerne i lyslederkabelnet. Kan i teorien sammenkoble mange tusinde samtaler på samme lyslederfiber uden at forstyrre hinanden. Kan også oprettes på almindelige kobbertråde mellem central og abonnent, som regel til en PABC hos en erhvervsabonnent. | ||
| PCM2 | En speciel PSTN forbindelse oprettet i alm. kobberkabel (2
tråde=1 par). PCM2 blev bl. a. brugt hvor
der skulle bruge 2 telefonforbindelser uafhængig af hinanden, men hvor der
kun var ledningsvej til en enkelt forbindelse. Virker i princippet som en
ISDN2 forbindelse, men hvor portene ikke kan programmeres og er fastlagt
af systemet. De 2 PSTN telefonnumre blev på centralen indført til
særligt udstyr og på abonnentadressen blev der opsat en særlig boks.
Forbindelsen i mellem centraludstyret og boksen er digitalt, men de 2 porte
er analoge.
Systemet giver visse begrænsninger, bl. a. kan der ikke samtidig være brand- eller tyverialarm (med poll) og den maksimale hastighed ved modems er 28800 bits/sek. De 2 telefonnumre kan være til samme abonnent eller 2 forskellige abonnenter, f. eks. 2 naboer. |
||
| Port | Fællesbetegnelse for en kontaktrækkeposition på den offentlige telefoncentral (ind mod centralen eller udstyr) eller en kontaktrækkeposition i en PABC (både bylinie og lokallinie). | ||
| Primærfordeler | Se kabelfordeler. | ||
| Propsnor | Ledningen fra telefonapparatet til vægstikkontakten. | ||
| PSTN | Public Switched Telephone Network, en ganske almindelig "gammeldags" analog telefonlinie. Kaldes i USA også POT = Plain Old Telephone. | ||
| Punkt-til-Multipunkt, PMP | ISDN2-type. Denne type der normalt leveres til private. Der kan tilsluttes op til 8 ISDN-terminaler til en punkt-til-multipunkt ISDN2. | ||
| Punkt-til-punkt, PP | ISDN2-type. Denne type leveres normalt til virksomheder og benyttes i forbindelse med omstillingsanlæg eller f. eks. en server. Der kan kun tilsluttes EN terminal til en punkt-til-punkt (omstillingsanlægget eller serveren). | ||
| Pupinkabel, pupiniseret | Kabel hvor der for hver ca. 1,5 km., er indloddet spoler på hver par for bl. a.
at ophæve kapaciteterne mellem parrene på lange strækninger (over ca. 6
km mellem central og abonnent). Dette var nødvendig på ældre centraltyper, men er i dag ikke nødvendigt. Der findes stadig
strækninger med pupinkabel, men spolerne fjernes nu løbende, hvis der
alligevel skal arbejdes i kablet, f. eks. ved kabelfejl. Pupinkabler kan
ikke overføre ISDN og/eller ADSL-forbindelser.
Pupinkabler mellem centralerne er for længst erstattet, først af bærefrekvens, siden af PCM. |
||
| R | |||
| Radiokæde | Netværk af radiostationer med retningsbestemte antenner
(parabol), en punkt-til-punkt forbindelse i Mikrobølgefrekvensområdet,
der overfører radiofoni (f. eks. DR P3) og TV-signaler til nettet af
radiofoni- og TV-sendere, samt telefonsamtaler. Eksempler
er radiotårnet ved telefonhuset på Borups Allé i København og
radiokædetårnene i Slots Bjergby ved Slagelse og i Store Dyrehave ved
Hillerød. TV-station Søsterhøjs (Århus) antennemast er bygget oven på
radiokædetårnet. Der findes en del af disse radiokædetårne rundt om i landet og
sågar en i Sydsverige, der drives af det svenske teleselskab, udelukkende
til brug for radio/TV og telefon til og fra Bornholm (hvis den findes
endnu?).
Endvidere benyttes der også radiokæde når f. eks. en TV-station sender direkte fra et sted uden for deres normale studie, f. eks. ved friluftskoncerter og transmission fra en Skt. Hans fest. Systemet udfases til fordel for Satellit-link. |
||
| Register | Enhed i en fuldautomatisk telefoncentral eller PABC. Enheden skal sørge for gennemstilling til andre dele i centralen, f. eks. markører, tonemodtagere, tællerkredse o. lign. når en telefon afløftes (sløjfetilstand). Skal ligeledes give klartone når alle registre/markører er klar eller optagettone hvis de alle er optaget. Nedkobles igen når telefonen pålægges (hviletilstand). | ||
| Retningsciffer/cifre | Cifre/ciffer der indikerer hvor opkaldet skal hen. Retningscifre er normalt 2 cifret, men kan også være et, tre- eller firecifret. F. eks. er Danmarks retningscifre 45 (ved opkald fra udlandet). Hver offentlig telefoncentral har også et retningsciffer, f. eks. 91. Der kan kun være EN central i hvert område med dette retningsciffer, f. eks. 44 91 (Herlev) eller 33 91 (Byen). | ||
| Ringespænding | Vekselspænding der overlejres på talespændingen, når der
forekommer et ankommende opkald på en analog telefonlinie og som skal få
telefonapparatets klokke eller toneringer til at "sige noget" og
således indikere, at et opkald skal besvares. Spændingen er mellem 90 og
110 volt AC/25 Hz (fra offentlig central) og afhænger af centraltypen. Ringespænding leveres også fra en PABC, men vil især for mindre PABC'er ikke være 25 Hz, men blot en nedtransformeret spænding med EL-nettes 50 Hz. Ringespænding kan også leveres fra f. eks. ISDN Terminaladapters a/b-porte (telefonporte), men vil sjældent være mere end ca. 60 volt og som regel en firkantspænding (elektronisk frembragt af en halvlederkomponent), hvilket kan skabe problemer med visse telefonapparattyper, som ikke vil være i stand til at ringe, når de er tilsluttet en sådan enhed. Den samme fejl kan også opstå ved tilslutning til Parlay eller IP-adapter, samt lignende enheder, der strømforsynes fra adaptere på 12, 24 eller 48 VDC. Ringespænding forekommer ikke på digitale telefonlinier, ISDN/PCM, men udsendes på signaleringskanalen som en datapakke. Signalet trigger da en tonegenerator (toneringer) i terminalen (telefonapparat) eller et startkredsløb i en ISDN telefax eller et kredsløb i en PABC's byliniekort. |
||
| Router | En enhed på et lokal-netværk, som skal samle og fordele
datasignalerne fra og til de tilsluttede PC'er. Kan endvidere have en
WAN-port for tilslutning til f. eks. Internettet. Netværksadministratoren
kan tildele alle eller nogle udvalgte PC'ere adgang til WAN-porten.
Routeren kan have forskellig antal porte. De små, til f. eks. privat brug,
har typisk 4 LAN- og 1 WAN-port, medens routere til erhverv kan have 64
LAN-porte eller mere.
Til sammenligning kan man sige, at en router er et slags "omstillingsanlæg" for datasignaler til PC'ere eller terminaler. |
||
| Rød R-tast | Fænomen fra dengang telefonapparaterne F78, DA80, DK80
medhør og DK80 håndfri var toppen. Farven på bogstavet R på R-tasten
var fysisk enten rød eller hvid og skulle indikerer om telefonapparatets
R-tast var jordstødende eller sløjfebrydende. R-tastens funktion kunne
ikke ændres på disse apparater. Var en ændring nødvendig skulle hele
apparatet udskiftes.
Rød R-tast indikerer at R-tasten er jordstødende. Se også Hvid R-tast. |
||
| Rå kobber | I princippet en APL-linie. Et eller flere kobber-trådpar, som TDC udlejer til et andet teleselskab, der så benytter trådparret/parene til trafik mellem teleselskabets udstyr på TDC's central til teleselskabets kunde (abonnent) på dennes adresse. Trafikken kan være af enhver art, der er muligt og tilladt at overføre via telenettet. |
||
| S | |||
| Sammenmærkning (PBX) | En metode til at sammenkoble et telefonnummer (kaldenummeret) med et eller flere andre telefonnumre
(ledsagernummer/numre). Benyttes især til virksomheder med
omstillingsanlæg med flere indgående linier. Kalder man kaldenummeret og
det er optaget, finder centralen førstkommende ledige ledsagernummer og
indstiller kaldet til dette. Først når alle numre er optaget (kalde- og
samtlige ledsagernumre) vil den kaldende abonnent (A-abn.) få optagettone. Kalder man et ledsagernummer vil der ikke ske nogen omkobling til andre numre i sammenmærkningen. Er ledsagernummeret optaget vil A-abn. få optagettone med det samme. Sammenmærkning kan oprettes på både PSTN og ISDN-forbindelser, men de virker ikke på samme måde. En ISDN-forbindelse behøver kun et telefonnummer, men skal have flere NT-bokse med dertil hørende LIBA-numre. |
||
| Satellit-link | I princippet en radiokædeforbindelse, men
signalerne er digitale. Hvor et radiokædesystem (jordbaseret) skal kunne
"ses" hinanden, skal sende/modtagestationerne ligge forholdsvis
tæt, ca. 50-70 km. Derimod kan en satellit "ses" over hele
landet af både sender (UpLink) og modtager (DownLink), hvilket forenkler
systemet. Satellitten kan i øvrigt "ses" af både Up- og DownLink i meget store områder, f. eks. hele Europa. |
||
| S-bus, S0-bus | Tilslutningssted for ISDN-terminaler til NT-boksen (RJ45 stik). Kaldes også S nul-bus. | ||
| S-bus kabling | Kabelnet for S-bus tilslutning til en ISDN2. Kablingen skal udføres som serieforbindelse, ligesom en lyskæde, evt. som dobbelt serieforbindelse (Y-konfiguration), hvor hver serieforbindelse tilsluttes hvert sit stik (RJ45) på NT-boksen. Der kan opsættes max. 14 S-bus-stikkontakter (RJ45) i en S-bus kabling, men der kan max. tilsluttes 8 terminaler. | ||
| Serierelæ | Opsættes hos abonnenten og trækker ved afløftning af mikrotelefonen. Abonnenten kan tilslutte eget signaludstyr, der indikere, at telefonen er afløftet, f. eks. en (gul) lampe uden for døren. Kan også benyttes til start/stop af en båndoptager, der automatisk optager samtalen, f. eks. på Alarmcentralen eller Politiet. | ||
| Sløjfetilstand | Tilstand på en PSTN-telefonlinie, når terminalen er afløftet, f. eks. man løfter røret på et telefonapparat. I sløjfetilstand vil man kunne måle ca. 10 volt dc på linien. På en ISDN linie måles altid ca. 96 volt dc. Se også hviletilstand. | ||
| Splidse, splidsning | Samling af kabler, kaldes også splejsning, men i televerdenen hedder det splidsning. | ||
| Stander | Lille kabelskab (20-100 par). Er normalt opsat
i nyere villa- eller rækkehusområder. Er indskudt i mellem
primærfordeleren og parfordeleren og giver en større fleksibilitet i
fordelingen af trådpar. Er som regel placeret sammen med tilsvarende
standere for EL og kabel-TV. Både elektrikere og telefonteknikere kalder disse standere for "gravstene". |
||
| Stanglinie | Linieføring i telefonstænger. Benyttes i dag kun i midlertidige områder, f. eks. byggepladser og kolonihaveområder. På de gamle stanglinier langs veje og jernbaner, blev forbindelserne trukket med 1,2 mm Ø bronzetråde, men i dag bruges 10, 20 eller 30 pars 8-tals-kabler (specielt kabel med en stålwire til at bære kablet). | ||
| Statens Teletjeneste | Tidl. Rigstelefonen, der var en del af Post-
& Telegrafvæsenet (P&T). Stod for ekspedition af samtaler i
Mobiltelefonsystemet og telefonsamtaler til og fra udlandet, samt samtaler
mellem de regionale telefonselskaber. ST drev også alle former for
datatransmission og telex.
Drev også offentlige telefoncentraler på Møn og i Sønderjylland. I starten af 1980'erne blev ST "privatiseret" og koncessionen for Møn, samt ansvaret for tvær-regionale samtaler blev overgivet til KTAS, men beholdt koncessionen for Sønderjylland. Datatransmissioner, telex og mobiltelefoni blev overgivet til de regionale selskaber. Senere skifte ST navn til Tele Sønderjylland (TS), der i 1995 blev fusioneret med de øvrige regionale teleselskaber til Tele Danmark, nu TDC. En del af Statens Teletjeneste, der også var tilsynsmyndighed for teleselskaberne, skiftede navn til Telestyrelsen som fortsatte tilsynsmyndigheden. Senere skiftede Telestyrelsen navn til det nuværende IT og Telestyrelsen (ITST). |
||
| Stikkontakt | Det stik der er opsat på væggen. Fra ca.
1950 og indtil ca.
1975 var disse udelukkende 3 eller 5 polede (3 eller 5 ben). Findes i dag
også med 6 ben eller som RJ11 (4 eller 6 polet) eller RJ45 (8 polet til data og
ISDN). I virksomheder med PDS-kabling er stikkene altid af typen RJ45 og hvert stik kan tilsluttes op til 4 lokallinier (alm. 2 tråds lokallinie). |
||
| Stjernenummer | Se KALDENUMMER. | ||
| Strømvending | Metode til at fortælle tilsluttet udstyr, f. eks. en PABC,
en telefonsvarer eller andet udstyr, at samtalen er tilendebragt, så
udstyret kan nedkoble markører og registre den har brugt til samtalen,
stoppe båndet eller pålægge et håndfrit telefonapparat.
Liniens par består af 2 tråde L1 og L2 (eller a og b). Normalt vil der
på L1 være plus og på L2 minus. Disse ombyttes ved afløftning og vender
2 gange ved pålægning. Det kan udstyret registrere og reagere i henhold
til dens funktion. |
||
| Switch | En intelligent enhed i et lokal-netværk, der fordeler/samler dataforbindelsen til et antal PC'er. En switch sender signalet til en bestemt port, der er angivet i transmissionsprotokollen, modsat en hub, der lytter/sender på samtlige porte, se også hub. | ||
| T | |||
| Tangent | Mikrofonafbryder, som regel indbygget i mikrotelefonen. | ||
| TDC | Teleselskabet Tele Danmark Communications. Tidligere Tele Danmark, der er en fusion mellem de regionale teleselskaber KTAS, JTAS, FkT, ST og TS (1995). | ||
| Telefax | Telefaksimile. En metode til at overføre et dokument (eller flere) fra et sted til et andet over en telefonlinie. Kræver specielle telefaxmaskiner, der i princippet blot er en sammenbygget scanner og printer, eller en PC med indbygget hard- og software til denne funktion. Telefaxmaskiner er inddelt i forskellige grupper: Gruppe 1 fax (udgået), Gruppe 2 fax (max 9600 bit/sek), Gruppe 3 fax (normalt max 14400 bit/sek) og Gruppe 4 fax (ISDN). Sidstnævnte kan overføre ca. 10 A4 ark i sekundet, medens Gruppe 3 kan overføre et A4 ark på ca. 30 sekunder, Gruppe 2 ca. 1 minut. Kaldes ofte blot for fax. | ||
| Telefon | En telefon er faktisk den lille "højttaler" der sidder mikrotelefonen (røret) og som man holder ind til øret for at høre sin samtalepartner. Benyttes dog ofte som betegnelse for et telefonapparat. | ||
| Telefonapparat | Hele enheden inkl. snore og mikrotelefon. | ||
| Telefoncentral | Den offentlige telefoncentral, kaldes også for
en lokalcentral, der skal betjene abonnenterne i et lokalområde. En
telefoncentral kan oprettes med max. 10000 abonnenter. Er der mere end
10000 abonnenter i et område, oprettes endnu en telefoncentral, men med et
andet retningsciffer. I tyndt befolket områder kan der oprettes flere lokalcentraler med samme område- og retningscifre, men hver lokalcentral får kun tildelt et antal tusindegrupper (5. ciffer i telefonnummeret), f. eks. Lov central (55 76 0), Kostræde central (55 76 4 og 55 76 9), Lundby central (55 76 3 og 55 76 7). |
||
| Telefonbog | 1) En bog (papirudgave) der lister alle
abonnenter i alfabetisk rækkefølge på efternavnet, dog ikke er hemmelige eller udeladte. Normalt opføres
abonnenten med navn, adresse og telefonnummer, i fagbogen desuden
annoncer. Abonnenter med hemmelige nummer var normalt opført med navn og adresse, men uden telefonnummer, abonnenter med udeladte numre var slet ikke opført i telefonbogen, hverken med navn, adresse eller telefonnummer. Telefonbogen kan dog også liste abonnenterne efter telefonnummeret i kronologisk rækkefølge, men sjældent set i Danmark. 2) En funktion i et telefonapparat meget lig nummerhukommelse, men hvor hvert telefonnummer tilknyttes et navn (på personen eller firmaet), således at man kan søge både på navn eller nummer og herefter kalde nummeret med et tastetryk. Se også nummerhukommelse og kortnummer |
||
| Telefonnummer | I dag 8 cifret nummer. De 2 første cifre er områdenummeret, ciffer 3 og 4 er centralens retningscifre og de 4 sidste cifre er det egentlige telefonnummer. | ||
| Telefonsvarer | Apparat der automatisk, ved tilringning, kan
afgive en besked og for de flestes vedkommende også kan modtage en besked.
Nogle telefonsvarere kan fjernbetjenes. Findes i dag også indbygget i telefoncentralerne, men kræver et abonnement hos teleselskabet. |
||
| Telenethus/Teknikhus | Lille bygning eller rum, f. eks. i et boligområde. Fungere som primærfordeler, men er normalt sammenbygget med udskudt abonnenttrin og kabelTV-udstyr. Kaldes også et teknikhus. | ||
| Tele Sønderjylland eller TS | Tidligere regionalt teleselskab med koncessionsområde
i Sønderjylland. Hed tidligere Statens Teletjeneste. Fusionerede med de øvrige regionale teleselskaber i 1995 til Tele Danmark, nu TDC. |
||
| Telex | Formodentlig en forkortelse af Teletext
og er et netværk, der i princippet er opbygget som et almindeligt
telefonnet, men i stedet for telefonapparater hvor man taler med hinanden,
anvendes der her fjernskrivere (TTY = Tele Type), en
slags avanceret elektrisk skrivemaskine. Anslagene på sendemaskinen blev
straks sendt og de tilsvarende bogstaver eller tegn blev skrevet på
modtagermaskinen, typisk med en hastighed på 45,45 baud/sek. eller ca. 45
tegn i sekundet. Telex kunne kun overføre tekst, altså bogstaver og tal,
samt de specialtegn som også en normal skrivemaskine har. Telex blev især benyttet i Forsvaret, nyhedsbureauer (f. eks. Reuters), samt større virksomheder. Telex må i dag anses som forældet og er erstattet af e-mail via Internettet, der jo som bekendt også kan overføre skannede dokumenter, billeder og grafik. Fjernskrivere benyttes også af licenserede radioamatører, både på kortbølge, VHF og UHF frekvenser (RTTY = Radio Tele Type). |
||
| Terminal | Fællesbetegnelse for telefonapparater,
telefonsvarer, modem, telefaxmaskiner og andet udstyr, der kan tilsluttes
telefonnettet via et telefonstik.
ISDN-udstyr kaldes altid for terminaler. |
||
| Terminaladapter eller TA | En enhed der skal tilpasse en PC's signaler til en ISDN linie, f. eks. skal opkaldsinformationerne (nummer til den kaldte og typen af bæretjeneste mm.) sendes i D-kanalen og samtale/data sendes i B-kanal(erne). Kaldes fejlagtig også et ISDN-modem. | ||
| Tilslutningsrelæ | Enhed der opsættes hos abonnenten og som trækker i takt
med ringespændingen ved tilringning. Abonnenten kan tilslutte eget
tilringningsudstyr til denne, f. eks. sirener eller lamper. Fås i 2
udgaver, en til svagspænding (max. 60V) og en til 230V. Tilslutningsrelæ kan ikke opsættes på en ISDN, VoIP eller PCM-linie, da der her ikke er nogen ringespænding. Tilringningssignalet er i disse tilfælde en datapakke i selve signalet eller en datapakke på en særlig kanal, f. eks. D-kanalen på en ISDN forbindelse. |
||
| Tonenøgle | Lille enhed, på størrelse med en pakke cigaretter, med et DTMF-tastatur og en højttaler, som man holder ind til mikrofonen på røret. Man kunne således sende DTMF-toner fra en nummerskivetelefon. Tonenøglerne var ofte medleveret til en telefonsvarer, der kunne fjernbetjenes, men kunne også købes separat. | ||
| Trafikmaskine | Hele nettet af lokale telefoncentraler, mellembyscentraler, transitcentraler, samt kabelnet og radiokædelink der er nødvendigt for at kunne foretage et opkald fra et sted til et andet. | ||
| Tårnnummer, T-nummer | Kontaktrækkeposition i telefoncentralens krydsfelt.
Kontaktrækkepositionen er startpunktet i det kabel der forlader centralen og
går ud til abonnenterne. Navnets oprindelse er fra tiden hvor
forbindelserne blev trukket fra et tårn på centralens tag og derfra med
luftledninger ud til abonnenterne.
Kaldes i dag for Primær liste. |
||
| U | |||
| Udeladt nummer | Abonnenten kan bestille sit telefonnummer som udeladt.
Abonnentens navn, adresse og telefonnummer bliver IKKE
opført i Telefonbogen. Telefonnummeret (og navn/adresse) vil heller ikke
blive oplyst ved henvendelse til Oplysningen.
Derudover virker telefonforbindelsen som enhver anden forbindelse og kan naturligvis kaldes af enhver der taster/drejer nummeret, uanset om dette er et fejlopkald (trykket/drejet forkert nummer) eller man kender nummeret. Ledsagernumre i en sammenmærkning vil altid blive oprettet som udeladte, da man kun ønsker kaldenummeret kendt. Se også Hemmeligt nummer. |
||
| Udenbåndssignalering | Signaler der transmitteres på en telefonlinie udenfor det normale samtalefrekvensbånd (300-3400 Hz), f. eks. 12 kHz tone til elektroniske mønt- kort- og betalingstelefoner og elektroniske medløbstællere. Andre former er f. eks. ISDN og ADSL. | ||
| Udskudt abonnenttrin | Del af en telefoncentral, en slags undercentral, der ikke
er opsat i samme bygning som telefoncentralen. Oprettes
typisk i nye boligområder hvor der ikke er tilstrækkelig med kabelkapacitet
til den normale central (modercentralen). Opsættes i et skab, kælderrum
eller et lille hus i boligområdet og forbindelsen mellem denne og
modercentralen oprettes med digitale PCM- eller lyslederlinier. Dermed spares en kostbar
nedgravning af kabler.
En fordel for abonnenterne ved denne metode, er den kortere analoge ledningsvej (PSTN) fra boligen til udstyret, hvilket giver "renere" linier (mindre støj). |
||
| USB | Universal Serial Bus, en nyere type serielforbindelsesport i en PC. Har efterhånden afløst COM-porten. Der kan tilsluttes op til 127 USB-enheder til en USB-port, hvor der til COM-porten kun kan tilsluttes en enhed. | ||
| U-snit | Linien mellem telefoncentralens LIBA-nummer og NT-boksen hos abonnenten på en ISDN2-forbindelse. | ||
| V | |||
| Vaselinekabel | Nyeste kabeltype med almindelige kobbertrådpar. Trådene er PE-isoleret og kodefarvet. Kablet er fyldt med vaseline, så det hindre fugt og vand i, at trænge ind i kablet. | ||
| W | |||
| WAN | Wide Area Network, det modsatte af et lokal-netværk. Kan være f. eks. et boligområde, en by, et land eller hele verdenen. Eksempelvis er Internettet et WAN-net. | ||
| X | |||
| X-nr. | Se krydsnummer. | ||
| Xfelt | Se krydsfelt. | ||
| 1 | |||
| 12 kHz udstyr | Udstyr på centralen der udsender en 12 kHz (12000 Hz) tone
fra takstudstyret. Benyttes i forbindelse med elektroniske mønt-, kort- og
betalingstelefoner, samt elektroniske medløbstællere (PSTN-linier). Tonen ligger uden
for den normale båndbredde på telefoner (300-3400 Hz) og kan således
ikke høres af de samtalende. Visse typer PABC'ere kan også behandle disse signaler, f. eks. på hoteller, så hotellet kan fakturere hotelgæsten for de opkald gæsten har foretaget (sikkert overtakseret). |
||
| 2 | |||
| 2B1Q | Typebetegnelse for en signaleringsmetode på en ISDN-forbindelse (Tysk system, udgået i DK). | ||
| 3 | |||
| 3 klangs tone | Også kaldet henvisningstone. 3 toner i stigende frekvens
som fortæller den kaldende abonnent, at nummeret han/hun har kaldt ikke
eksistere eller har kaldt et ISDN nummer der ikke har forbindelse med
NT-boksen. På visse PABC'ere kan en lignende tone gives, men er 3 toner i faldende frekvens, som indikere, at man har forsøgt en funktion der ikke kan udføres. |
||
| 3. leder | Normalt benyttes 2 ledere til en telefonforbindelse. Visse
typer ældre installationer krævede en 3. leder eller jord, f. eks.
"relæ-dobbeltomstilling", mekaniske medløbstæller, ældre
mønttelefoner eller partstelefoner
på D-centraler (jord). Benævnelsen 3. leder benyttes kun i forbindelse
med ældre PABC'er, der kræver sådan en for at kunne udføre funktioner, f. eks.
valg af bylinie og/eller omstilling fra et lokalapparat til et andet. En 3.
leder er ikke nødvendigvis det samme som en jordforbindelse, men kan være
det. (Se også 12 kHz udstyr).
Hverken jord eller 3. leder benyttes længere, men der kan stadig være ældre udstyr der er i brug. Jordledningen kan i øvrigt være årsag til støj eller fejlvalg, hvis man benytter telefonapparat af typen F51/F61. Jordledningen skal da fjernes i stikkontakten og kun i nødstilfælde i telefonapparatet (gul ledning i propsnor). |
||
| 3. part | Firma uden for TDC eller kunden, der tilbyder tjenester på telenettet. | ||
| 4 | |||
| 4B3T | Typebetegnelse for en signaleringsmetode på en ISDN-forbindelse (EURO-ISDN). | ||
| 5 | |||
| 5-øres telefon | Ældre spøgefuld betegnelse, blandt telefonfolk, for en telefonforbindelse til private, oprettet med kun det nødvendigste og billigste udstyr. | ||
| 8 | |||
8-tals kabel
|
Specielt kabel (10-30 par) for trækning i
stanglinier. Har indstøbt en kraftig stålwire som skal bære kablet,
således at trådene i kablet ikke blev ødelagt, når kablet udsættes for
træk, samt vind og vejr. Har fået dette navn, fordi det ligner et 8-tal
når man kigger på enden af kablet.
Kablet (og stanglinier) benyttes typisk ved midlertidige anlæg, f. eks. byggepladser og midlertidige kolonihaveområder. |
