Analoge vs. digitale telefonapparater

Det er nu heller ikke det man mener med, om en telefon er analog eller digital. Det er signaleringen på linien der er tale om, altså den del af ens forbindelse mellem telefoncentralens linieinterface og telefonapparatets linieindgang.

Alle nuværende fastnet telefoncentraler er digitale, men linieinterfacet kan være både analogt eller digitalt, afhængig af det abonnement man har tegnet:

PSTN (Public Switched Telephone Network): En ganske almindelig telefonforbindelse, som de fleste abonnerer på. Liniesignaleringen er analog.

ISDN (Integrated Services Digital Network): En særlig telefonforbindelse med 2 eller 30 talekanaler (ISDN2 eller ISDN30). Almindelige private har ISDN2 og på denne kan man føre 2 uafhængige samtaler på samme tid (eller 2 dataforbindelser eller 1 tale- og 1 dataforbindelse). Liniesignaleringen er digital.

IP (Internet Protocol) eller VoIP (Voice over Internet Protocol): Er egentlig ikke tilsluttet den normale telefoncentral, men føres gennem særligt udstyr til Internettet. Kræver at man har en ADSL-forbindelse (også kaldet bredbånd). Liniesignaleringen er digital.

PCM (Pulse Code Modulation): En telefonforbindelse til større erhvervsvirksomheder og indføres til specielle omstillingsanlæg (PABC) eller dataservere og er meget lig ISDN30. Liniesignaleringen er digital.

PCM2 : En særlig telefonforbindelse hvor der fremføres 2 PSTN forbindelser, enten til samme abonnent eller til 2 forskellige, f. eks. 2 naboer. Benyttes kun hvor der ikke kan etableres almindelig trådforbindelser til hver abonnent. Forbindelsen fra de 2 linieinterfaces på telefoncentralen til PCM2 udstyret på centralen er analog, fra PCM2 udstyret på centralen til PCM2 udstyret hos abonnenterne er signaleringen digital og fra PCM2 udstyret hos abonnenterne til telefonapparaterne er signaleringen analog.

Er der tale om en trådløs telefon, beregnet til tilslutning med alm. dansk 3 polet stikprop, er der tale om både digital og analog. Forbindelsen fra telefonens baseenhed mod telefoncentralen er analog, medens forbindelsen fra telefonens håndsæt og til baseenheden er digitale radiosignaler, og MÅ KUN være digitale (DECT). 
Der findes endnu trådløse telefoner med analoge radiosignaler mellem base og håndsæt, men disse MÅ IKKE sælges, hverken som nye eller brugte og jeg er faktisk lidt i tvivl om de overhovedet må benyttes, de er i alt fald ikke godkendte af IT- og Telestyrelsen.

Nogle omstillingsanlæg (PABC) kan dog have digitale lokallinier, hvortil der tilsluttes specielle lokale systemapparater, typisk med RJ11 modularstik. PABC'ens linieinterface (eller byliniekort) kan både være analogt eller digitalt, afhængig af hvilken type telefonforbindelse der benyttes til den offentlige telefoncentral.

Alle telefonapparater fra telefonens opfindelse omkring 1876 og frem til omkring 1990 er analoge. Efter 1990 findes både analoge og digitale telefonapparater. Omkring 1990 indførtes ISDN og omkring 2000 indførtes IP-telefoni.

Et ISDN telefonapparat kan ikke benyttes på IP og omvendt. Et ISDN- eller IP-telefonapparat kan ikke benyttes på en analog (PSTN) telefonlinie,

Et analogt DTMF-tastatur telefonapparat kan godt benyttes til både ISDN og IP, men skal så tilsluttes via en speciel boks, en a/b-adapter, der omdanner de analoge signaler fra telefonapparatet til digitale signaler der sendes mod telefoncentralen og naturligvis også den anden vej. 

Nummerskive- eller impulstastatur telefonapparater kan ikke benyttes til udgående kald *), men kan godt benyttes til at besvare opkald. Den del af telefonforbindelsen mellem a/b-adapteren og telefonapparatets linieindgang er analog.

Den a/b-adapter der benyttes på ISDN kan ikke benyttes til IP og omvendt.

*) I udlandet kan man købe en speciel boks der kan omsætte nummerskiveimpulser til DTMF toner og man kan således benytte nummerskive- eller impulstastatur telefonapparater på ISDN og IP, dog stadig via a/b-adapter, se evt. www.ericofon.com.