Kirk Telecom/Kirk Scantel - Lotus TDA |
|
|
|
| Beskrivelse.
Telefonapparat med design inspiration fra Østen, designet af Marianne Stokholm og Gad Zorea. Mikrotelefonens ophængning er sandsynligvis med inspiration fra de stativer hvormed man ophænger samurai-sværd. Telefonapparatets krop er bygget i 3 sektioner med apparatets basisfunktioner i midten. Sektionerne på hver side er indrettet således, at der, alt efter model-type, kan indbygges f. eks. display og nummerhukommelse eller telefonsvarer. Alle modeller har DTMF tastatur, R-tast (sløjfebryder), toneringer med 3 stillinger (afbrudt, svag og kraftig), volumeregulering, mikrofonafbryder på tastaturet samt genkald af det sidst tastede nummer. Spiralledningen kan monteres i venstre eller højre side af telefonapparatet. Lotus TDA: Indbygget digital telefonsvarer med 2 svar muligheder og kvik-knapper til de 12 første indtalte beskeder, ca. 5 minutters hukommelse til indtalte beskeder, 30 hukommelser for telefonnumre, display (ikke vis nummer), håndfri, 230 volt netadapter til telefonsvarer-funktionen, samtalekvalitets-omskifter. Modellerne TD, TDA og TDQ har mulighed for programmering uden at afløfte håndsættet, men så skal der monteres batterier i batteriboksen i bunden af apparatet (3 stk. LR 03 alkaline, størrelse AAA). Farve: Har set den i sort, mørkegrøn og mørkeblå, ledninger er altid sorte.
|
|
| Teknikerens
kommentar.
Efter min mening det smukkeste designet telefonapparat. Mikrotelefonen (røret) ligger godt i hånden, god talegengivelse. Nem og forholdsvis enkel betjening. Hvorfor man ikke har videreudviklet Lotus modellen (TD-modellen) i stedet for Delta, er mig en gåde. Stort minus: Når nu man laver apparatet med batteri back-up til nummerhukommelse og display, HVORFOR gælder det så ikke hukommelseschippen med de indtalte beskeder og måske især de modtagne ditto. Blot et splitsekunds strømafbrydelse og dine indtalte og modtagne beskeder er gået til de evige silikonemarker. DET ER FOR DÅRLIGT, kære ingeniører ved Kirk Scantel. Det kunne let være implementeret i netadapteren med genopladelige batterier.
|
|
| Er siden startet udenfor rammerne, klik her. | |