Kirk Telecom/Kirk Scantel - Lotus TD

Kirk Lotus TD mørkegrøn   

Vejledning Lotus TD (pdf)

Beskrivelse.

Telefonapparat med design inspiration fra Østen, designet af Marianne Stokholm og Gad Zorea.

Mikrotelefonens ophængning er sandsynligvis med inspiration fra de stativer hvormed man ophænger samurai-sværd.

Telefonapparatets krop er bygget i 3 sektioner med apparatets basisfunktioner i midten. Sektionerne på hver side er indrettet således, at der, alt efter model-type, kan indbygges f. eks. display og nummerhukommelse eller telefonsvarer. Alle modeller har DTMF tastatur, R-tast (sløjfebryder), toneringer med 3 stillinger (afbrudt, svag og kraftig), volumeregulering, mikrofonafbryder på tastaturet samt genkald af det sidst tastede nummer. Spiralledningen kan monteres i venstre eller højre side af telefonapparatet.

Lotus TD: Med display, vis nummer-funktion og kvikkald på 9 taster, telefonbog med 40 numre, vis nummer hukommelse (40 numre), håndfri, batteri back-up til alle hukommelser, samtalekvalitets-omskifter.

OBS OBS !

Der er en mangel i vejledningen til Kirk Lotus TD modellen, vedrørende indsætning af pause i et telefonnummer i hukommelsen. Det er slet ikke nævnt i vejledningen.

Indsætning af pause: Tast "genkaldstast" (¡l  ) der hvor du vil have pausen i telefonnummeret, P vises i displayet.

Hvis 1 pause ikke er nok, kan der indsættes flere pauser efter hinanden ved fornyet tryk på genkaldstast (¡l  ). 1 pause er ca. 2 sekunder.

Pauser i telefonnummeret benyttes f. eks. hvis apparatet benyttes under en PABC og indsættes efter bykoden, f. eks. 0P12345678, hvor P angiver pausen. Pauser kan også anvendes hvor man kalder et nummer med indvalg og skal afvente ny klartone for at vælge lokalnummer, f. eks. 0P12345678P1234, hvor P angiver pause efter bykode og efter telefonnummer, men før lokalnummeret.

Modellerne TD, TDA og TDQ har mulighed for programmering uden at afløfte håndsættet, men så skal der monteres batterier i batteriboksen i bunden af apparatet (3 stk. LR 03 alkaline, størrelse AAA).

Farve: Har set den i sort, mørkegrøn og mørkeblå, ledninger er altid sorte.

 

Teknikerens kommentar.

Efter min mening det smukkeste designet telefonapparat. Mikrotelefonen (røret) ligger godt i hånden, god talegengivelse. Nem og forholdsvis enkel betjening. 

Hvorfor man ikke har videreudviklet Lotus modellen (TD-modellen) i stedet for Delta, er mig en gåde.

 

 

 

Er siden startet udenfor rammerne, klik her.