InterLinc Sweden AB - WakeUp!

InterLinc Sweden AB/WakeUp! pålagt   InterLinc Sweden AB/WakeUp! afløftet

Vejledning InterLinc WakeUp! (pdf)

 

Jeg har også vejledningen på svensk, norsk og finsk, men vil ikke blive lagt på siden. Kan eventuelt sendes på e-mail, hvis jeg får anmodning herom.

Beskrivelse.

Svensk telefon med vækkeur og radio

Baggrundsbelyst DTMF-tastatur i håndsæt (orange, aktiveres ved afløftning). Stort baggrundsbelyst LCD-display (orange) med ur, dato, tællere for opkald og vækkeur-status. AM/FM radio (desværre IKKE med digital skala, men med analog skala). Vis nummer-funktion, 2 vækkeure der kan stilles uafhængig af hinanden. Vækkeur 1 aktivere radio og vækkeur 2 aktivere elektroniske ringetoner eller naturlyde. 13 hukommelser for telefonnumre, heraf de 3 på kvik-kaldsknapper, Genkald af sidst kaldte nummer, Menu-sprog på dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk, tysk, fransk, spansk, portugisisk og italiensk. Batteri back-up for hukommelse, vis nummer-funktion og ur (4 x AAA Alkali). Sleep-timer funktion på radio, snooze-funktion på vækkeurene. Display baggrundsbelysning kan reguleres (3 styrker). Nye opkald i vis nummer-funktionen markeres med rød lysdiode. R-tast med sløjfebryder.

Der medfølger 230 V netadapter som er nødvendig for de fleste funktioner. Under strømafbrydelser virke telefonen som almindelig telefon uden baggrundslys, vis nummer-funktion, vækkeur og radio. Batterierne sørger for, at uret fortsat går korrekt og hukommelsen for telefonnumre og vis nummer-funktion bevares. 

Blev solgt fra diverse byggemarkeder, elektrikere og private Telebutikker.

Farve: Koksgrå.

Udgået produkt, fabrikken er tilsyneladende lukket (deres hjemmeside eksisterer ikke mere).

 

Teknikerens kommentar.

Udmærket telefonapparat/vækkeur/radio, stort plus at tastaturet er i håndsættet, så man kan ligge i sengen og foretage opkald. Det er dog oplevet, at man let kan skubbe håndsætte af, når man søvnigt leder efter snooze-knappen og derved optager telefonlinien.

Benyttes vækkeur 2 med "kirkeklokker" som vækkelyd, kan det (næsten) garanteres, at man kommer ud af fjerene øjeblikkelig.

 

 

 

Er siden startet udenfor rammerne, klik her.